top of page

Rugbrødslagkage M. brombær og valnødder 

Rugbrødsbund med valnødder:

3 æg

75 g. lyst rørsukker

100 g. tørt rugbrød uden kerner

1 spsk. kakao

1 spsk. kartoffelmel

3 tsk. bagepulver

25 g. fint hakkede valnødder (men der må stadig godt være bid i!)

1-2 spsk. appelsinsaft 

Smør til springformen

 

Brombær marmelade:

300 g. brombær (friske eller frosne

150 g. sukker

1 vaniljestang

½-1 citron, skal og saften derfra

Evt lidt vand

 

Brombærcreme:

150 g. brombærmarmelade fra før

2 blade husblas

2,5 dl. fløde

 

 

 

Rugbrødsbunde:

Del æggene og pisk blommer med sukker, til en ensatet hvid masse. Tilsæt rugbrød og valnødder, og sig bagepulver, kako og kartoffelmel deri. Pisk hviderne stive, og tilsæt dem til dejen. Bland det hurtigt og forsigtigt, så du ikke rører luften ud. Hæl dejen i en smurt springform som er 22-24 cm. i diameter. Bag bunden i 45 minutter i 180 grader.

 

Brombærmarmelade og brombærcreme:

Læg husblasen i blød i koldt vand, i en halv times tid.

Kog brombær med sukker, vanilje og citronsaft til en tyk marmelade. Lige inden marmeladen bliver for tyk, tages en tredjedel fra, og lægges i en skål. Vrid husblasen for vand, og læg den ned til den varme marmelade. Lad det smelte sammen, og stil skålen på et hviskestykke.

 

Pisk fløden let i en kold skål, og tag to spiseskeer og bland hurtigt sammen med husblas marmeladen. Det er meget vigtigt at husblasen ikke sætter sig, så man skal tage lidt af det kolde fløde lidt af gangen. Bliv ved med at tage to spiseskeer indtil du kan mærke med din finger, at husblasmarmeladen er blevet kølet Godt af, af den kolde fløde. Hvis du er i tvivl om om den er få varm, kan du sætte et termometer ned, og det må ikke være mere end 10 grader varmt. Når husblasmarmeladen er klar, hældes den ned til den kolde fløde, og der vendes hurtigt men forsigtigt. Det skal gøres for at undgå at fløden gryner, når du rør det sammen. Så når blandingen er hurtigt men fordelt godt, sættes den på køkken bordet.

 

Opbygning:

Tag en lagkagering og justér den efter bunden. Klip et stykke kageplast og læg det i. Dette gøres for at løsne kagen fri for ringen til slut. (Kan ungås) Løs bunden fri fra springformen, og del den i to. Læg toppen af bunden ned i kageringen. Læg lidt brombærmarmelade ovenpå, og fordel alt cremen ovenpå. PS. Det er ikke sikkert at alt cremen skal bruges. Læg den anden bund over, og tryk et lille tryk med din hånd. Stil kagen på køl i mindts to timer, eller i fryseren i 1 time. Befri kageringen fra kagen, og tag kageplastet af. Smør hele kagen tyndt med pisket flødeskum, og finthakket valnødder på siden. Afslut kagen med at pynte den med resten af fløden.

bottom of page